Undervisning

Læseplaner

Vestrup Skole følger de vejledende læseplaner, som de fremgår af faghæfterne fra Undervisningsministeriet.

Der er dog tre undtagelser:
1) Børnehaveklassen undervises i overensstemmelse med kommunens egen læseplan, som er godkendt i kulturudvalget 25. marts 2003.

2) Undervisningen i IT følger kommunens egen læseplan for området, som er godkendt i kulturudvalget 18. december 2001.

Der er sat et arbejde i gang i foråret 2005, som skal bringe overensstemmelse mellem indholdet af denne læseplan og indholdet af det Junior PC-kørekort, som skolen vil have sine elever til at tage fra skoleåret 2005/06.

3) Faghæftet i historie er suppleret med et tillæg til læseplanen, der handler om obligatorisk inddragelse af Historisk Værksted Giver og Museumscenter Aars i undervisningen om jernalderen. Tillægget er godkendt i kulturudvalget 15. februar 2005.

Der er et inspirationsmateriale på vej, som skal støtte forberedelse til og gennemførelse af de obligatoriske besøg.

 


Forside ® undervisning